Jens Juul • 23. oktober 2026

Verdenskøbmændene

Forfatter

Jens Juul

Dato

23. oktober 2026

Del gerne på sociale medier

Globale gennembrud er skabt, da det så sortest ud

Siden Danmark i 1979 stod på afgrundens rand rent økonomisk har danske købmænd skabt over 200.000 arbejdspladser og åbnet 20.000 butikker over hele verden.

Imens vi er blevet bombarderet med budskaber fra politikere, medier og meningsdannere om, hvor dyb krise Danmark var i, har 10 købmænd skabt store virksomheder ved at gøre deres lokale butikker til internationale kæder.

De har gjort det uden udstrakt brug af konsulenter, uden brug af omfattende forudgående strategiarbejde og uden selv at have lange uddannelser fra landets business-skoler.

Der er nogle umiddelbart fælles forklaringer på, hvad de har til fælles:

·        De sælger billigt

·        De gør det enkelt

·        De skaber stærk intern kultur

·        De træffer deres beslutninger hurtigt

·        De fastholder ledende medarbejdere længe

         De trodser tendenser og tidens konjunkturer

Og så har de selvfølgelig de tre ting til fælles, der er forudsætningen for at få succes uanset om man fotomodel, fodboldspiller eller forretningsmenneske: Dygtighed, vedholdenhed og forfængelighed – talent, flid og ambitioner.

Indtil midten af 1980erne, var der kun en kæde, som opererede internationalt med butikker i en række lande, nemlig Tæppeland, grundlagt og drevet af købmanden Jørn. E. Jensen.

Men med Lars Larsens etablering af Dänishe Bettenlagen i Tyskland i 1984 begyndte en lavine er at rulle, som siden kun er vokset i styrke. Med murens fald rykkede Mads O. Krage Netto ind i det gamle Østtyskland, og efter mere end 10 år udelukkende at have lokale butikker, åbnede Troels Holch Povlsen Bestseller-butikker i Norge.

I dag har disse virksomheder og kæder til sammen ca. 20.000 butikker i over 50 forskellige lande i verden:

Bestseller (Vero Moda, Jack & Jones, Only m.fl.)

JYSK

Salling (Netto, Rimi, Føtex og Bilka)

Flying Tiger Copenhagen

Normal

Harald Nyborg (Jem & Fix, Harald Nyborg, Hi Five og Daells Bolighus)

Søstrene Grene

Dertil kommer en række danske virksomheder, som grundlæggende er produktions-/designvirksomheder, som i samme periode har udviklet store butikskæder, som supplement til det forhandlernet, de har. Det er først og fremmest:

LEGO

Pandora

Ecco.

Efter at have beskæftiget mig med detailhandel, det meste af mit liv, vil jeg her i min 3. alder fordybe mig i historierne bag den del af dansk detailhandel, der er lykkes i den største målestok.

Uanset om det drejer sig om én enkelt lokal butik, én butik i en kæde eller det det drejer sig om globale virksomheder er der én faktor, der altid er fælles i detailhandel: Det er manden på pladsen, lederen af den enkelte butik eller grundlæggeren af den globale kæde, der er afgørende for om butikkerne eller koncernerne bliver en succes.

Det er derfor jeg er nysgerrig på de 10 købmænd, der står bag de 20.000 butikker, der i løbet af de seneste 30-40 år. har forvandlet dansk detailhandel fra at være lokal til global.

Hvad slutresultatet af dette arbejde bliver, ved jeg endnu ikke. Måske nogle artikler, måske en bog. Men her på siden vil jeg løbende holde interesserede orienteret om arbejdet – og jeg modtager meget gerne input og ideer: Skriv eller ring. jens@jensjuulskontor.dk 5159 4468

Smilende mand i en grå blazer med armene krydset mod en mørk væg
Af Jens Juul • 23. oktober 2026
Her kommer Blog nr. 3...
Af Jens Juul • 1. juli 2026
Farvel og tak til Coop
Smilende mand i en mørk blazer og hvid skjorte står udendørs foran løvrige træer
Af Jens Juul • 4. juni 2026
Velkommen til min blog